Studentermedhjælp med IT-kompetencer til UNICEF Danmark

Er du en haj til at udvikle digitale løsninger og vedligeholde sites i WordPress? Har du samtidig forståelse for e-læring og et blik for potentialerne i at skabe brugervenlige digitale læringsressourcer?

I UNICEF Danmarks arbejde for børn i Danmark har vi blandt andet fokus på udbredelse af vores koncepter for rettighedsundervisning. Vi har i 2023 lanceret en digital læringsplatform, der rummer en række læringsressourcer i forskellige formater – lige fra podcasts og videoer til programmerede e-læringsmoduler. 

Fællesnævneren er, at alle ressourcer skal bidrage til at klæde skolelærere, pædagoger, socialrådgivere og andre voksne på til at beskytte børn og fremme deres rettigheder. Til at understøtte videreudviklingen af læringsplatformen søger vi en studentermedhjælper, der kan varetage både udviklings- og driftsopgaver.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • Opsætning, vedligeholdelse og kvalitetssikring af sider i WordPress, og overvågning af trafik med månedlige dataudtræk gennem Piwik og Excel.
  • Hjælpe med udviklingen af nye online læringsforløb til børn og voksne, som vil være tilgængelige på UNICEF Danmarks læringsunivers.
  • Støtte til enkel programmering af e-læringsmoduler i primært Articulate Storyline.
  • Bidrage med stort og småt til vores øvrige nationale projekter, herunder fx opsætning af effektmålinger, support til UNICEF Rettighedsskoler, let videoredigering og analysearbejde.

Om dig
Du er interesseret i digitale løsninger og har et en god forståelse af websites og trives med at kombinere drift- og vedligeholdelsesopgaver med udviklingsopgaver. Det er ikke et krav, at du studerer på en IT-uddannelse – det afgørende er, at du er god til at begå dig i digitale løsninger. Hvis du har erfaring med opsætning, grafik og layout er det et plus.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Christian Bruun Bindslev: 
T: 2989 3455, cbindslev@unicef.dk  

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt med en timeløn på 160 kr.  Opstart hurtigst muligt. Arbejdsstedet er vores kontor på Rentemestervej i København. Som led i din ansættelse, indhenter UNICEF Danmark en børneattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at denne er uden anmærkninger.

Ansøgningsfrist er 30 november, men vi læser ansøgninger løbende og forbeholder os ret til at lukke stillingsopslaget tidligere. 

Om UNICEF 
UNICEF ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

UNICEF er den organisation, som FN har sat i spidsen for at sikre, at børn overlever og klarer sig i livet. UNICEF Danmark er organisationens danske afdeling og vores primære opgave er sammen med partnere og private at rejse penge til børn i lande, der er ramt af bl.a. konflikter, krige og katastrofer. Derudover har UNICEF Danmark fået i opdrag at oplyse om børns rettigheder i Danmark og Grønland, hvilket udmønter sig i en række nationale projekter som UNICEF Rettighedsskoler og Børnenes Nytårstale. For mere information besøg www.unicef.dk. 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Job kategori: Børn & unge
Frist:
Job type: Studiejob
Lokation: Rentemestervej 62, 1. sal, 2400, København, Denmark
UNICEF DANMARK
Rentemestervej 62
TLF: 35 27 38 00
CVR: 42 82 45 34
ps://www.linkedin.com/xxx" target="_blank">