Brænder du for at arbejde for verdens mest udsatte børn og unges rettigheder? Har du lyst til at arbejde med data og udviklingsemner indenfor katastrofer, sundhed, uddannelse, WASH, og klima samt bidrage til advocacy? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy.
Som studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy kommer du til at arbejde sammen med erfarne rådgivere, hvor du sammen med teamets anden studentermedhjælper skal arbejde med research, data og formidling af UNICEFs programområder, eksempelvis humanitære indsatser, uddannelse og klima samt bidrage til afrapporteringer til forskellige typer af donorer.
Dine primære opgaver vil være:
Om dig:
Som studentermedhjælper i UNICEF Danmarks Global Programmes and Advocacy team skal du gerne være interesseret i udvikling og humanitære kriser samt børns rettigheder. Du har erfaring med at vurdere og videreformidle deskriptiv data, simpel præsentation af komplekse problemstillinger og administrative opgaver.
Du læser og forstår rapporter på engelsk og er dygtig til at formulere dig på både dansk og engelsk.
Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende, men du er gerne studerende sidst på din bacheloruddannelse eller i starten af en kandidatuddannelse. Derudover er du grundig og omhyggelig i dit arbejde. Du er struktureret og evner at arbejde i et miljø med mange bolde i luften.
Vi tilbyder:
Ansøgningsfrist
Lyder stillingen som studentermedhjælper i Global Programmes and Advocacy som noget for dig? Så send dit CV samt en kort motiveret ansøgning på dansk (max én side) senest den 12. januar 2026. Forventet opstart er 1. februar 2026.
Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, og vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag.
UNICEF ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Dit arbejdssted vil være på Rentemestervej 62, 2400 København.
Som led i din ansættelse, indhenter UNICEF Danmark en børneattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at denne er uden anmærkninger.
Spørgsmål bedes rettes til Leder af Global Programmes Maria Dyrberg Dige på e-mail: mdyrberg@unicef.dk.
Om UNICEF
UNICEF er den organisation, som FN har sat i spidsen for at sikre, at børn overlever og klarer sig i livet. UNICEF Danmark er organisationens danske afdeling og vores primære opgave er sammen med partnere og private at rejse penge til udsatte børn i lande, der er ramt af bl.a. konflikter, krige og katastrofer. Derudover har UNICEF Danmark fået i opdrag at oplyse om børns rettigheder i Danmark og Grønland, hvilket udmønter sig i en række nationale projekter som UNICEF Rettighedsskoler og Børnenes Nytårstale.