Praktikanter til forårssemesteret 2025
Brænder du for at gøre en forskel for børn i udsatte positioner og børns rettigheder? Har du lyst til at arbejde med internationale humanitære forhold, udviklingsprogrammer, politisk interessevaretagelse, eller advocacy? Og har du mod på at indgå i verdens største børneorganisation?
Så kan du nu søge en af UNICEFs spændende praktikstillinger, hvor du vil indgå i en af vores afdelinger og være med til at løfte forskellige typer af opgaver. Opgaverne varierer meget og omfatter både nye initiativer og projekter, samt hjælp til allerede planlagte indsatser og programmer. Herunder kan du læse om de forskellige praktikstillinger som UNICEF Danmark ønsker besat på vores kontor på Rentemestervej i København i forårssemesteret 2025.
Vi søger fem praktikanter:
(Danish is a requirement)
Har du interesse i internationalt programarbejde, privatsektorpartnerskaber og advocacy i en international udviklingskontekst? Og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner globalt? Så er det måske dig, der skal være praktikant hos vores internationale program og partnerskabsteams.
Vi søger en praktikant, der gerne vil bidrage til programrådgivning, rapportering og arbejde med partnerskaber hos verdens største børneorganisation.
Du vil have din daglige gang på vores kontor i København, og omdrejningspunktet i din hverdag bliver at understøtte organisationens internationale programindsatser og deres samspil med vores partnere, der både består af store danske virksomheder og fonde. Du vil komme til at arbejde sammen med to mindre teams og have én praktikvært. Du kan forvente en hverdag, hvor du skal:
Om dig:
Du har interesse for at fremme UNICEFs udviklingsdagsordener og arbejde med vores internationale programmer i samspil med vores partnere fra den private sektor. Du kan arbejde selvstændigt og har gode kommunikative evner på både dansk og engelsk. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller, os, at du er i gang med din kandidat. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med udviklingsdagsordenen, f.eks. gennem Verdensmålene, men det er ikke afgørende.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Global Partnership Manager, Amalie Ingefred Davidsen, på adavidsen@unicef.dk.
(Danish is a requirement)
Er du optaget af at fremme børns rettigheder i Danmark? Har du analytisk tæft og en grundlæggende interesse for politik og samfund? Og har du lyst til at bringe dine akademiske kompetencer i spil en organisation i udvikling? Så er det måske dig, der skal være praktikant i UNICEF Danmarks nationale afdeling.
I UNICEF Danmarks nationale afdeling arbejder vi for at fremme børns rettigheder i Danmark. Vi indsamler og formidler viden, der kan bidrage til at fremme og beskytte børns rettigheder og sætte børns rettigheder på den politiske dagsorden. Vi arbejder med konkrete programmer og projekter, der løfter kendskabet til børns rettigheder blandt både børn og voksne, og styrker børns inddragelse og indflydelsesmuligheder.
Lige nu søger vi praktikanter, som har analytisk tæft og politisk forståelse, og som har lyst til at være med i maskinrummet i UNICEF Danmarks nationale afdeling.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Om dig:
Du interesserer dig for børns rettigheder og vilkår i Danmark. Du har erfaring med samfundsvidenskabelig metode og er tryg i alle faser i analysearbejde fra analysedesign til indsamling, bearbejdning og formidling. Du har desuden en grundlæggende forståelse for det politiske system og de politiske dynamikker i Danmark. Det er en fordel, hvis du er fortrolig med diverse analyse- og dataindsamlingsværktøjer fx Excel, Enalyzer, Stata og/eller R, som lige nu er de programmer, vi benytter. Endelig er det en fordel, hvis du har interesse i og erfaring med at planlægge og afvikle events.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte programleder, Mathias Heilesen, på mheilesen@unicef.dk eller tel: 29901589.
Om praktik hos UNICEF Danmark
Vi tilbyder en praktikstilling med gode udviklingsmuligheder, hvor du lærer maskinrummet i en dansk organisation i FN-familien at kende. Du kan også se frem til en hverdag, hvor du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen – herunder til andre praktikanter og studerende i organisationen. Du får derfor mulighed for at samarbejde med mange forskellige fagligheder. Vi gør meget ud af praktikanternes faglige udvikling, så du vil løbende modtage sparring på dine opgaver bl.a. til regelmæssige statusmøder med din praktikvært.
Praktikopholdet skal godkendes af din uddannelsesinstitution.
Praktikken er ulønnet. For det meste er arbejdstiden 37 timer om ugen, inkl. frokostpause, men dette kan justeres, fx. i forhold til krav på dit uddannelsessted. Praktikken starter i uge 5 eller 6 og varer til ultimo juni. Vi tilbyder lækker frokost på Tekno Eatery.
Ansøg allerede i dag!
Upload motiveret ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 6. oktober kl. 23:59. Angiv første og eventuelt anden prioritet og upload en ansøgning til hver position, hvis du søger flere.
Vi læser ansøgningerne igennem løbende og kan holde samtale med kandidater inden ansøgningsfristens udløb.